PROFIL
Karen Shoshan er certificeret Gestalt-psykoterapeut, certificeret stresscoach
og har mange års ledererfaring
Jeg har en 4-årig gestaltuddannelse fra GIS international og
jeg er medlem af GIS-netværket www.gis-international.com
.
Jeg har skrevet speciale om stress og udbrændthed og er certificeret
stresscoach fra Forebyg Stress v/ Bjarne Toftegård og er med i Stresscoachingteam hos www.stresscoachingteam.dk.
Jeg arbejder som frivillig telefonrådgiver på Livslinien,
som forebygger selvmord og fremmer trivsel.
Jeg har selv prøvet at være udbrændt og miste al energi efter lang tids stress.
Det skete efter mange år som økonomichef i et job, som jeg brændte for. Det førte
til et ønske om karriereskift, og i en alder af +50 valgte jeg at følge mit hjerte
og uddanne mig til Gestalt-psykoterapeut med speciale i stress og udbrændthed. Nu
arbejder jeg med stor glæde og energi som coach og psykoterapeut inden for
nøgleområderne: Stress, udbrændthed, trøstespisning, personlig udvikling og livskriser.
Mine klienter siger blandt andet om mig at:
"Jeg synes du er god til at stille de rigtige spørgsmål, din telefonstemme
er tillidsvækkende og din vurdering af mig objektiv."
Om behandlingen:
"Det har været rigtig godt generelt, og det har været med til at udvikle os
alle i min familie."
"Jeg synes dine værktøjer til at komme af med stressen er gode, de har hjulpet mig.
Jeg føler ikke stress og har lært at lade tingene ligge."
"Det har været lærerigt og jeg har det bedre og har fået mere overskud."
Og lidt mere om min fortid. Jeg er født i 1945 og har i det meste af mit arbejdsliv
arbejdet som økonomichef og administrationschef i erhvervslivet og private institutioner.
Det har givet mig stor erfaring med ledelse, strategi og organisations- og personaleudvikling.
Jeg har været optaget af det psykiske arbejdsklima før det blev moderne og har arbejdet med
udvikling af positiv firmakultur.
Faglig og personlig udvikling af medarbejdere har altid været et af mine interesseområder.
Det er kontakten til det enkelte menneske og muligheden for at udvikle mere liv og mindre
stress, som motiverer mig.
|